Dommerne lægger fodbolden ned

Mange fodboldkampe på Sjælland vil ikke blive afviklet i weekenden, fordi dommeren udebliver. Aktionen er en protest mod fyringen af en dommerinstruktør

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fodbolden på Sjælland går sandsynligvis i sort i weekenden. Et stort antal fodbolddommerne forventes nemlig ifølge  Frederiksborg Amts Avis at melde afbud til weekendens kampe under Sjællands Boldspil Union.

Arbejdsnedlæggelsen vil ramme fodboldrækkerne fra Sjællandsserien og nedefter samt al ungdoms- og oldboysfodbold.

Aktionen sker  fordi Sjællands Boldspil Union har fyret en dommer der opfordrede sine kolleger til at boykotte kampe under Sjællands Boldspil Union.

Dommeren ville  protestere mod at SBU ikke ville give karantæne til en spiller, der havde overfaldet en dommer under en fodboldkamp, men SBU fandt at opfordringen til boycot var et udtryk for illoyalitet og dommeren blev fyret

Formanden for Sjællands Boldspil Union, Kurt Bagge Hansen er dybt skuffet over den forestående konflikt.

- Jeg er personligt meget ked af det. Vi har strakt os vidt, og jeg havde slet ikke forestillet mig, at sagen ville tage denne drejning, men det er som om, at dommerne vil denne konflikt uanset hvad, siger Kurt Bagge-Hansen til Frederiksborg Amts Avis.

SBU holdt onsdag aften bestyrelsesmøde om sagen. Fodboldunionen besluttede, at der skulle indkaldes til et nyt møde, hvor repræsentanter fra Dansk Boldspil Union samt den fyrede dommer også skulle deltage.


Nyhedsoverblik