Dommer forbløffet over korte karantæner

Foto: TV ØST

Henholdsvis to, to og fem dages karantæne for at true en fodbolddommer med tæsk. Det er hvad Sjællands Boldspil-Union, SBU finder passende, skriver Sjællandske.

I hvert fald har organisationens diciplinærudvalg givet tre spillere fra Ishøj BK ovenstående karantæner, efter at dommer Flemming Linnemann indberettede dem for blandt andet at sige:

- Du skal være glad for, at du er dommer, for ellers havde jeg pandet dig sådan en« og »«Du skal være glad, hvis du kommer herfra i live.

Udtalelserne kom i forbindelse med en kamp i serie 2 mellem Ishøj BK og Langebæk Alliancen og fik dommeren til at fløjte kampen af, da der manglede 11 minutter, skriver avisen.

To spillere fik to dages karantæne, og de er ifølge SBU's hjemmeside dømt for henholdsvis »Ved ord eller handling protestere, samt usportslig handling overfor kampens dommer« samt »Upassende sprog«, mens den tredje fik fem dages karantæne for »Trusler og upassende sprog over for kampens dommer«.

Straffende er ifølge kampens dommer fuldstændig absurde.- I weekenden dømte jeg en kamp i Helsingør, hvor en spiller fik direkte rødt for en eftertackling. Det giver to spilledages karantæne. Med diciplinærudvalgets afgørelse sidestiller de dermed trusler om tæsk og en eftertackling.

Så jeg er målløs over, at spillerne er sluppet med så få dages karantæne. Havde det eksempelvis været en kamp under Københavns Boldspil-Union, havde spillerne fået straffe der var meget længere, siger Flemming Linnemann til Sjællandske.

På baggrund af diciplinærudvalgets beslutning, overvejer han nu fremtiden.- Ja, jeg spekulerer over, om jeg overhovedet vil dømme for SBU i fremtiden, når de på den måde ikke tager trusler seriøst, siger han til avisen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App