Dømt for at vælte med brandbil

Det blev til en bøde på 500 kroner, da Retten i Næstved torsdag straffede en brandmand fra Sorø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brandmanden sad bag rattet, da han under en udrykning i 2006 væltede med en tankvogn. Han blev dømt for at have overtrådt færdselsloven ved ikke at have haft styr på køretøjet. Men han har selv under retssagen forsvaret sig med, at han havde fuld kontrol over brandbilen, men at han pludseligt mistede styringen. 

Tankvognen blev dog ikke undersøgt for eventuelle fejl efter uheldet. Derfor har han ikke kunnet bevise, at det var køretøjets skyld, at det gik galt.

Retten har dog valgt ikke at frakende ham kørekortet.

/ ritzau /


Nyhedsoverblik