Dømt for røveri

Røver afsløret da han ville bruge spillemønter i den spillehal, som han havde røvet tre dage forinden

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 41-årig mand er ved retten i Næstved idømt 15 måneders fængsel for et røveri i marts  i Sorø.

Den 41-årige tilstod ifølge Dagbladet, at det var ham der stod bag et røveri mod spillehallen »Jackpot« på Absalonsgade i Sorø. Her truede han personalet med et jernrør, hvorefter han fik udleveret nogle spillemønter.

Ironisk nok blev røveren afsløret, da han tre dage efter røveriet igen besøgte spillehallen for at bruge de mønter, som han havde truet sig til.

Manden tilståelse og hans dårlige helbred gjorde, at han fik en dom på  15 måneders ubetinget fængsel, selv om anklageren havde krævet op til 2½ års fængsel.

Den 41-årige  valgte at acceptere dommen.


Nyhedsoverblik