Dømt for pengeskabskup

En 32-årig mand fra Lundby er blevet idømt to et halvt års fængsel for at stå bag to pengeskabstyverier og et forsøg på det samme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tyverierne fandt sted i Blangslev og Fensmark tilbage i september. Her blev pengeskabene ved hjælp af kæder spændt bag en firhjulstrækker trukket ud gennem muren. Begge steder var det dagligvarebutikker, der var mål.

I alt forsvandt der en halv million kroner ved de to tyverier, som den 32-årige nu er blevet dømt skyldig i at stå bag. Det skriver Sjællandske. Det tredje forsøg gik ud over SuperBrugsen i Fensmark, men her måtte tyvene stikke af uden udbytte.

Pengene er - ligesom to andre gerningsmænd, der deltog i tyverierne - aldrig blevet fundet.


Nyhedsoverblik