2012 kommer efter alt at dømme til at skulle trykkes med guldskrift, når historien om Døllefjelde-Musse Marked engang skal skrives.
Resultatet af årets marked er nemlig det næstbedste i markedets 30 år gamle historie.
Historisk resultat
Hele 1,8 millioner kroner, lyder resultatet på bundlinjen, skriver Lolland Falsters Folketidende. Kun i 2004 var resultatet bedre. Dengang kom 100.000 kroner ekstra i kassen.
I alt 42 foreninger får del i overskuddet fra markedet, der i fremtiden ser frem til at udvide.