To sjællandske brandmænd får ingen erstatning, selvom de har internationale forskeres ord for, at deres job kan have givet dem kræft. Det skriver Avisen.dk.
Brandmændene har fået hastebehandlet deres sager, fordi de var døende, da de anmeldte deres arbejdsskader.
De er de første, der har fået færdigbehandlet deres arbejdsskadesager efter Avisen.dks artikler om overdødelighed blandt brandmænd på grund af kræft.
Kun få kan få erstatning
Afgørelserne indikerer, at det ser sort ud for flere af de 91 brandmænd, der lige nu håber på at få erstatning. Arbejdsskadestyrelsen (ASK) bekræfter, at der er flere afslag på vej.
- Det er uanstændigt. Mange forskere har efterhånden sagt, at der er begrundet mistanke for at tro, at brandmænd får kræft på jobbet. Det burde være dokumentation nok, siger Kjeld Jensen, der er arbejdsskadekonsulent i fagforeningen 3F til Avisen.dk.
Kun udvalgte kræftformer giver erstatning
Han er forarget over, at det kun er brandmænd med udvalgte kræftformer, der har en reel chance for at få erstatning. Det er nemlig de færreste kræftformer, som ASK godkender som arbejdsrelateret kræft. Dermed skal de kræftramte danske brandmænd igennem et nåleøje for at få erstatning.
Den ene af de to sjællandske brandmænd kan ikke kommentere det nej, han har fået. Han døde den 21. januar.
Hans fejl var, at han havde kræft i tarmsystemet. En kræftform, der ikke godkendes af ASK.
Den anden brandmand lever stadigvæk, men på lånt tid. Hans har kræft i hjernen. Den er heller ikke godkendt.
Forskelligt fra brandmand til brandmand
Ifølge Rikke Nissen, der er chefkonsulent i ASK, vil det primært være brandmænd med prostatakræft, testikelkræft og Non-Hodgkins lymfom (særlig lymfekræft, red.), der får anerkendt deres arbejdsskade.
Tilbage er der nogle få kræftformer, men de bliver kun anerkendt på betingelse af, at den enkelte brandmand har været udsat for bestemte kræftfremkaldende stoffer.
- Brandmænd med for eksempel lungekræft, hudkræft, næse-bihulekræft kan få anerkendt deres sygdom, hvis de har været udsat for asbest, formaldehyd og dioxin, siger Rikke Nissen fra ASK til Avisen.dk.
Andre lande anerkender skader
Hvis de to sjællandske brandmænd havde boet i Australien eller Canada havde de fået erstatning.
I begge lande anerkender lovgiverne, at kræft i maven og hjernen er kræftformer, der hænger tæt sammen med det at slukke ildebrande. I både Australien og Canada har myndighederne anerkendt henholdsvis 12 og 14 kræftformer som erhvervssygdomme for brandmænd. De to landes beslutninger er baseret på international forskning.
I Danmark mener myndighederne ikke, at der er forsket nok i kræft blandt brandmænd.
- Brandmænd får svært ved at få anerkendt kræft som arbejdsskade, så længe der ikke ligger noget forskning, der mere præcist siger, hvorfor de bliver syge af at være brandmænd, siger Rikke Nissen fra ASK.
Lovgivningen gør det umuligt
Ifølge Brandfolkenes Organisation er det ikke Arbejdsskadestyrelsen, den er gal med. Når en kræftform ikke står på ASKs liste, siger loven nemlig, at der er omvendt bevisbyrde. Det betyder, at det bliver op til den syge at bevise, at det er arbejdet, der har gjort ham syg.
- Det er forkert, at lovgivningen forskelsbehandler brandmænd med kræft. Politikerne bør gøre som deres kolleger i Australien eller Canada, siger næstformand Tommy Kjær til Avisen.dk.
Brandfolkenes Organisation har anket de to færdigbehandlede sager.