Dødulykkeoffer er identificeret

Politiet ved nu, hvem den mand er, som mistede livet i en soloulykke ved Herlufmagle mandag. De pårørende er underrettet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var en 33-årig mand fra Næstved, der i mandags mistede livet i en soloulykke ved Herlufmagle. Det bekræfter Sydsjællands og Lolland Falsters Politi efter embedslægens ligsyn torsdag.

- Det var personlige genstande, der identificerede manden, og de pårørende er underrettet, fortæller Niels Denny Sørensen, leder af lokalpolitiet i Næstved.

Dræbt inden brand
Politiet ønsker ikke at oplyse nærmere detaljer af hensyn til den dræbtes familie.

Undersøgelsen påviste også, at manden omkom af de kvæstelser, han pådrog sig, da han i høj fart kolliderede med et træ på Gelstedvej. Manden var dermed allerede død, da branden efterfølgende brød ud i bilen.


Nyhedsoverblik