Dødt boligmarked rammer hjælpearbejde

Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors lider under, at det er sværere at sælge testamenterede ejendomme.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvert år modtager danske humanitære organisationer flere hundrede millioner kroner i arv. De mange penge udgør en stor andel af organisationernes samlede budget. Men ofte består arven af ejendomme.

Og de faldende boligpriser og de lange salgstider rammer nu for alvor organisationerne. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I Folkekirkens Nødhjælp er indtægterne fra testamentariske gaver faldet fra 27,5 millioner kroner i 2009 til 15,4 millioner kroner for 2011.

En stor del af nedgangen skyldes det døde boligmarked, mener Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Og det får nu konsekvenser.

- Problemerne med at få solgt de testamenterede boliger hurtigt og til en ordentlig pris betyder, at vi har nedlagt et af vores regionale kontorer og fyret ni medarbejdere.

- Samtidig dropper vi flere projekter i udlandet, da prognoserne for de kommende år på boligmarkedet fortsat ser dystre ud, siger han til Kristeligt Dagblad.

Røde Kors oplever det samme. Her er indtægter fra arv faldet fra 31,3 millioner kroner i 2009 til fem millioner kroner i 2011.

Igen skal en del af forklaringen findes i udviklingen på boligmarkedet, forklarer Kirsten Marie Kristensen, som er konstitueret leder af indsamlingerne i Dansk Røde Kors.

- Det træge boligmarked kan helt sikkert mærkes på vores indtægter. Heldigvis har vi sparet op, så vi behøver ikke skære ned i år.

- Men fortsætter boligsituationen de kommende år, kan det få konsekvenser for vores nødhjælpsarbejde, siger hun.

Over de seneste fem år har arv udgjort mellem 15 og 20 procent af de samlede indtægter fra danske givere hos Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Røde Kors.

De 10 største humanitære organisationer modtog tilsammen 343 millioner kroner i arv i 2010.

Pengene fra arv er særlig vigtige, fordi de sjældent er øremærket til særlige formål og projekter, hvilket pengene fra eksempelvis landsindsamlingerne er.

/ritzau/


Nyhedsoverblik