Dødsfald skyldes ikke legionella-bakterier

Tre dødsfald på plejehjemmet Bakkegården i Mogenstrup skyldes ikke de legionella-bakterier, der blev fundet i vandet. Det fastslår Embedslægerne Sjælland over for TV2 ØST.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Legionella-bakterier i vandet var ikke skyld i tre dødsfald og adskillige syge ældre med kraftige luftvejsinfektioner på plejehjemmet Bakkegården i Mogenstrup.

Det fastslår Embedslægerne Sjælland, der er færdige med en undersøgelse af sygdomsforløbet på plejehjemmet.

Embedslæge Elli Lund siger til TV2 ØST:

- Vi er nået frem til, at det skyldes en eller flere virusinfektioner, som man normalt ser på den her årstid. Så der er ikke noget, som tyder på, at det skyldes legionella, fortæller hun.

Hør mere om sagen i TV2 ØSTs nyhedsudsendelse klokken 22.20.

 

 


Nyhedsoverblik