Nyheder fra din hverdag

Dødsbrand i Sakskøbing i nat

Foto: TV ØST

En mand er omkommet under en brand i en landejendom i Fjelde ved Sakskøbing. Politiet er netop nu i gang med at undersøge, hvorvidt der ligger en forbrydelse bag.

Alarmen kom omkring klokken 23. En landejendom på Nystedvej i Fjelde ved Sakskøbing var i brand.

En mand blev fundet i huset og bragt til sygehuset i en yderst kritisk tilstand. Han døde senere af sine kvæstelser.

Politiet undersøger nu, om der ligger en forbrydelse bag.

- Vi starter de tekniske undersøgelser her til formiddag og håber på at kunne komme med en konklusion i løbet af dagen, siger vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen til TV2 ØST.

Tip os Har du et godt tip?