Dødelig hunde-orm udbredt på Sjælland

En farlig parasit er på få år blevet udbredt på Sjælland. Hunde risikerer at miste livet på grund af en lille orm.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Farlig infektion rammer hunde og ræve

Fransk hjerteorm er en lille orm, der lystigt gnasker sig gennem hjerte og lunger hos din hund – der i værste fald kan dø af infektionen.

Nu viser en ny undersøgelse lavet af medicinalgiganten Bayer, at ormen i løbet af de seneste år er blevet særdeles udbredt på Sjælland.

Fem ud af seks tilfælde i landet kommer således fra Sjælland og øerne, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

267 danske dyreklinikker har medvirket i undersøgelsen.

Fransk hjerteorm er en parasit, som sætter sig i hundens hjerte og i de store blodkar, der går fra hjertet til lungerne. Dens larver vandrer igennem hundens krop og gør den alvorligt syg – i nogle tilfælde dødeligt, hvis hunden ikke behandles. Mange ved ikke, hvordan man forebygger parasitten.

Kort om fransk hjerteorm:

  • Hunde og ræve smittes med hjerteorm, når de nysgerrigt slikker på snegle eller kommer til at sluge dem.
  • Unge hunde, der luftes uden snor i et højrisiko område, er særligt udsatte.
  • Efteråret og vinteren er højsæson for det uønskede kryb.
  • Du genkender blandt andet sygdomen ved, at hunden ”hoster”, og kan ikke klare den samme mængde motion som tidligere.

Læs mere om hundesygdommen på www.hjertelungeorm.dk.


Nyhedsoverblik