Død kvinde identificeret

Den unge kvinde der lørdag omkom efter fald fra et svævebanetårn på Roskilde Festival er nu identificeret. Der er tale om en 35-årig tysk kvinde fra Berlin-området.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den kvinde der lørdag eftermiddag døde af sine kvæstelser efter at være styrtet ned fra et 30 meter højt svævebanetårn på Roskilde Festival er nu identificeret.

- Der er tale om en 35-årig kvinde som er tysk statsborger fra Berlin-området, oplyser kommunikationschef Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Han fortæller desuden, at al efterforskning, blandt andet afhøring af vidner, nu peger på, at der er tale om et selvmord.

Tårnet, som kvinden sprang ud fra, blev sikkerhedsundersøgt af politiet før festivalen, og efter episoden i går var politiet og arbejdstilsynet igen til stede i tårnet. I forbindelse med undersøgelserne i går blev ikke fundet ting, der gav anledning til kritiske bemærkninger fra arbejdstilsynet.

Kvindens bror og far i Tyskland er nu underrettet. 


Nyhedsoverblik