Død i solulykke på motorvej

En ulykke på motorvejen ved Sorø kostede natten til torsdag en 47-årig mand fra København livet.

Hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser man, at der tilsyneladende var tale om en soloulykke.

Manden kom kørende i sin bil på motorvejen i retning mod københavn, da han af en ukendt grund mistede kontrollen over bilen og kørte ind i autoværnet. Bilen rullede rundt og manden blev slynget ud af vinduet i førersiden.

En forbipasserende opdagede lidt før klokken tre, at en bil lå på hovedet halvvejs ude i rækværket på et sted, hvor motorvejen fører hen over en mindre vej.

Da redningsmandskabet nåede frem, kunne de konstatere, at føreren af bilen var død på stedet. Bilen var landet oven på manden. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App