Død efter vold

Foto: TV ØST

Politiet i Kalundborg har oplyst at den 49-årige mand, der blev fundet død på en bænk mandag, mistede livet efter vold.

Tirsdagens obduktion af en 49-årig mand viste, at han døde af de kvæstelser, som han havde pådraget sig i forbindelse med en voldsepisode mandag eftermiddag.

Politiet vil indtil videre ikke komme det nærmere, da man stadig er i gang med nogle undersøgelser.

Manden blev fundet død af en bekendt mandag ved 17.30-tiden i anlægget Ellingelund i Kalundborg, hvor han blødte fra næsen. Han havde tidligere fortalt, at han havde været udsat for vold, da han var inde i midtbyen på sin scooter for at hente øl.

Politiet efterlyser vidner til et voldeligt optrin i Kalundborg, og man leder også efter manden sorte scooter af mærket Kymco.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App