Det vi har sammen

Død bilist svær at identificere

Foto: TV ØST

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har indtil videre ikke kunnet identificere den mand, der mandag mistede livet i en ulykke ved Herlufmagle.

Den mand, som mandag eftermiddag mistede livet i en trafikulykke ved Herlufmagle, er så svært medtaget, at politiet ikke har kunnet identificere ham.

- Bilen brændte indvendigt, hvilket betyder, at manden er blevet svært medtaget af flammerne. Derudover havde han hverken kørekort eller andet på sig, der kunne identificere ham, fortæller Kenneth Pedersen, leder af beredskab Midt.

Har en formodning
Normalt ved dødsulykker bliver lig identificeret inden for kort tid af pårørende, men det har ikke kunnet lade sig gøre i dette tilfælde, blandt andet fordi politiet ikke efterfølgende fik henvendelser fra bekymrede borgere.

- Vi har dog en formodning om, hvem manden er, og vi har talt med hans pårørende, uddyber Kenneth Pedersen.

Det endelige svar kommer med al sandsynlighed torsdag, hvor embedslægen foretager ligsyn. Manden vil primært blive tjekket for tatoveringer, gamle skader, tandimplantater og lignende.

Først svar torsdag
Manden kom kørende i sin Opel Vectra ad Gelstedvej, da han pludselig mister herredømmet og kolliderer med et træ. 

De nærmere omstændigheder omkring, hvad der førte til ulykken, får politiet først svar på, når bilinspektøren har afleveret sin rapport. Det sker sandsynligvis inden for de næste 12 dage.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App