DNA skal fælde mand bag voldtægtsforsøg

Politiet håber, at DNA-spor kan føre til manden bag voldtægtsforsøget på en 20-årig kvinde i Holbæk i weekenden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er ikke mange spor at gå efter i sagen om et voldtægtsforsøg på en 20-årig kvinde i weekenden.

Men politiet håber, at DNA kan føre dem til gerningsmanden, skriver Nordvestnyt.

Slog og skubbede hende

Den 20-årige kvinde blev overfaldet ved 4-tiden søndag morgen på Valdemar Sejrsvej af en mand, der forsøgte at flå tøjet af hende. Det lykkedes imidlertid kvinden at gøre så stor modstand, at manden stak af, selv om han havde haft held til at slå hende med knytnæve og skubbe den unge kvinde ind i et buskads.

Eftersom han har forsøgt at flå hendes tøj af, håber politiet på, at der er DNA at finde der, oplyser efterforskningsleder Egon Lauridsen fra lokalpolitiet i Holbæk til Nordvestnyt.

Forsvandt ad Dommerstien

Gerningsmanden beskrives som cirka 30 år gammel, mørklødet, og så talte han dansk med udenlandsk accent. Han er cirka 175 centimeter høj, almindelig af bygning og har kort, mørkt hår.

Efter voldtægtsforsøget forsvandt han ad Dommerstien og over broen ved jernbanen.


Nyhedsoverblik