DMI: I nat bliver hele landet dækket af sne

Der er udsigt til både sne og isglatte veje fra torsdag aften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvis DMI’s spådom holder stik, kan det godt blive rigtig surt at være bilist fredag morgen. Torsdag aften kommer der ifølge instituttet kraftig blæst. Og kombineret med snefald, kan det give problemer på vejene. Det skriver BT.

I gennemsnit vil der falde ti centimeter sne over hele landet. Nogle steder vil der derudover være kraftig fygning, så sneen vil samle sig i driver.

- Selvom det ikke bliver snestorm, så blæser det stadigvæk ti meter i sekundet, så man kan risikere at sneen fyr, og i områder med åbent land vil de have problemer med at holde vejene fri for sne, oplyser DMI til avisen.

Fredag morgen er der geografiske forskelle i vejret, men særlig på Lolland-Falster vil der være risiko for isglatte veje. Her vil det nemlig være tøvejr, og det betyder, at nedbøren vil falde som regn.

- Selvom der kommer plusgrader  luften, er jorden stadig frossen. Derfor er der risiko for, at vejbaner stadig er frosne, og hvis der kommer regn på disse, så bliver det spejlglat, oplyser DMI til BT.


Nyhedsoverblik