Dit drikkevand er giftigt

DR Nyheder kunne i går afsløre, at der stadigvæk er for meget af det giftige stof bentazon i det danske drikkevand. I vores region blev der målt for høje værdier i vandet fra seks forskellige vandværker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bentazon er sprøjtegift, som landbruget bruger til at bekæmpe ukrudt i bl.a. majs, græs og ærter. Det burde ikke kunne findes i drikkevandet, for ifølge regeringens strategi må landbruget kun bruge sprøjtemidler, der ikke kan nå ned til grundvandet i mængder, der overstiger grænseværdien. Men det gør de godkendte sprøjtegifte.

Og det er ikke bare Bentazon, der når ned i drikkevandet. Det gør også stoffer som dichlorprop, MCPA og mechlorprop.

De mange forurenede drikkevandsboringer frustrerer direktøren for vandværkernes forening Danva, Carl-Emil Lassen:

- Vi har igen og igen stillet krav til skiftende miljøministre gennem de sidste 10 år. Vi har stillet krav til ministeriet om at de skal beskytte det danske drikkevand. Der er ikke sket noget som helst, siger han til DR Nyheder.

Giftigt vand i Region Sjælland

DR har fået foretaget målinger på over 100 vandværker landet over. På 20 vandværker fandt de et for højt indhold af bentazon. Ud af de tyve ligger de seks i vores region.

Du kan se, om dit vandværk er et af de seks her

S: miljøministeren nøler

Allerede for et år siden lavede DR Nyheder historien om, at sprøjtemidlet bentazon forurener vores drikkevand. Dengang sagde miljøminister, Karen Ellemann:

- Jeg vil bede Miljøstyrelsen om at kigge nærmere på det her stof - er der tale om, at vi skal arbejde for et forbud af det her stof.

Søndag aften lovede misteren igen,  at hun vil se på sagen, mens rød blok nu vil have et decideret forbud mod det farlige sprøjtemiddel.

- Man kan være sikker på, at alle fire røde oppositionspartier mener, at bentazon skal forbydes. Og vi mener, at ministeren nøler i den her sag, siger Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, til DR Nyheder.

 


Nyhedsoverblik