Discountforretninger klumper sig sammen

Butikker, der satser hårdt på discount, skyder op som paddehatte i regionen. Og de vil helst ligge meget tæt - næsten dør om dør.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Overalt i Danmark dukker nye discountbutikker op og de klumper sig sammen på næsten samme adresse. 

Også selvom Danmark er et af de lande i verden, der allerede nu har flest supermarkedskvadratmeter pr. indbygger.
 
- Men butikkerne skal være større og som noget nyt så lægger de sig klods op og ned ad hinanden. Jo tættere de kan komme til at bygge i forhold til de andre desto bedre, siger seniorkonsulent i Danish Retail Institute, der kortlægger detailhandlen i Danmark, Kaspar Baldwinsson til DR Sjælland.

Såvel Faktas direktør Michael Christiansen som Rema1000s udviklingsdirektør Jan Poulsen er enige om, at fordelen ved at ligge på næsten samme adresse er større end bagdelen ved indbyrdes hård konkurrence og de ser hellere, at konkurrenter placerer sig ved siden af deres butik end lægger sig i den anden ende af byen.

- Folk kan så handle, det de vil, hos os og så gå videre til den næste, understreger begge.
 
Den bedste kombination er et par discountvarehuse og så et såkaldt full-skale-supermarked som Irma, Superbrugsen eller Føtex.

Seniorkonsulent i Danish Retail Institute Kaspar Baldwinsson understreger, det er den samme tendens overalt i landet og i øjeblikket er udviklingen nået til yderområderne, for det giver langt flere kunder og synergi at ligge sammen end alene.


Nyhedsoverblik