Det vi har sammen

Digital tinglysning forsinker sager

Foto: TV ØST

Ventetid har efterhånden kostet sydsjællandsk godsejer 500.000 kroner.

Tilbage i 2007 opkøbte godsejer Cathrine Rigels Gudbergsen et større landbrug, der ligger opad hendes gods, det sydsjællandske Broksø Gods. Siden har den digitalie tingslyning kostet hende en del kvaler.

Købet skulle derefter behandles af både Kort- og Matrikelstyrelsen og af Jordbrugskommissionen. Sagen er endnu ikke færdiggjort, og ventetiden har nu kostet godsejeren en halv million kroner, fortæller godsejeren. Ventetiden opstod, fordi behandlingen skulle finde sted, netop som tinglysningssystemet samtidig bliver forsøgt digitaliseret med det nye system, MIA. Det har skabt en masse uventede problemer. Blandt andet blev Cathrine Rigels Gudbergsens sag skubbet frem og tilbage mellem forskellige instanser, som krævede blandt andet godkendelse gennem digital signatur, hvorefter de nu igen er tilbage til manuel behandling.

MIA har generelt forsinket en lang række tinglysningssager, siden tinglysningen blev digitaliseret fra 8. september 2009. Tinglysningsretten har lige nu sager liggende tilbage fra 30. oktober 2009, og flere sager er forsinket op til et halvt år.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App