Frost stopper dieselbiler

Den sibiriske kulde skaber store problemer for dieselbilisterne. Er dieselen ikke frostsikker, og er brændstoffiltret ikke blevet skiftet, risikerer man nemlig, at bilen ikke kan starte.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har haft voldsomt travlt i år, siger Anders Jalkiewicz fra Dansk Autohjælp i Toreby.

Og det med god grund. Flere end 5000 gange har Dansk Autohjælp og Falck måtte rykke ud for at hjælpe bilister med at starte deres biler i mandags. Og selvom også bilbatterier brokker sig over kulden, så er det nu blevet så koldt, at man også risikerer, at kondensvandet i brændstoffiltrene fryser til is. Det skal skiftes en gang om året. Derudover er det også vigtigt at sikre sig, at man ikke lader sin bil stå med en halvtom tank.

- Har man en bil stående, som ikke har været tanket op i lang tid, så skal man skynde sig at få fyldt bilen helt op. Er tanken ikke fuld, så krystalliserer dieselen nede i tanken, og så stopper den systemet, siger Anders Jalkiewicz.

Dieselen er først frostsikker fra november måned. Har man stadig diesel på fra oktober eller tidligere, skal man få fyldt tanken op med diesel, som kan tåle temperaturer under 20 minusgrader.

 


Nyhedsoverblik