Diana Benneweis forsvarer voldtægtsdømt

En dom for voldtægt og 15 måneder i fængsel får ikke Diana Benneweis til at miste tilliden til en rumænsk ansat, der i foråret forgreb sig på en 25-årig kvinde fra Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Diana Benneweis forsvarer en rumænsk ansat, der er dømt for voldtægt mod en kvinde fra falster. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

- Jeg tror på hans uskyld, siger Diana Benneweis til Folketidende.
 

I foråret var medarbejderen med resten af Benneweis i Nørre Alslev på Falster. Sammen med sin mor og en veninde havde den 25-årige kvinde fra Nykøbing Falster været i cirkus, og efter forestillingen mødtes de med nogle af cirkusarbejderne. De drak sammen i en beboelsesvogn, og den 25-årige havde derefter frivilligt samleje med den dømtes lillebror i en lastbil. Men bagefter voldtog den dømte ifølge domsafsigelsen den 25-årige kvinde.
 

På trods af dommen, så tror Diana Benneweis dog mere på sinmedarbejder, end det 25-årige offer. Hun mener, at kvinden gik frivilligt med til at have sex med begge brødre. At han blev dømt skyldes først og fremmest usikkerhed hos den 33-årige rumæner.
 

- Han ændrede vidneforklaring tre gange under forløbet, fordi han var nevøs og bange, og det kom ham til skade, fortæller cirkusdirektøren, der erkender, at rumæneren ikke fortalte sandheden hele vejen.
 

- Han løj under afhøringerne og det det har sin pris. - Havde han været ærlig fra starten, var han sikket ikke blevet dømt, siger Diana Benneweis, som har støttet sin ansatte under hele forløbet.
 

Allerede inden dommen sagde cirkusdirektør Diana Benneweis, at en eventuel dom ikke skadede manden chancer for at fortsætte i Cirkus Benneweis.

- Vi ser aldrig efter straffeattester, siger cirkusdirektøren.
 

Men udvisningen i ti år af den dømte, gør at han ikke umiddelbart kan vende tilbage til Cirkus Benneweis, og det er beklageligt, siger Diana Benneweis, som betegner den dømte som en pligtopfyldende medarbejder.
 

Denne sæson var den dømtes tredje i Cirkus Benneweis, hvor han arbejdede i sommerhalvåret i Danmark og var hjemme hos kone og børn i Rumænien resten af året.


Nyhedsoverblik