DI: Vejinvesteringer og bedre busdrift

Erhvervstrafikken rammes, fordi der investeres for lidt i veje. Desuden bør busdriften forbedres, mener Dansk Industri direktør, Lars B. Goldschmidt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens jernbanen løftes ved en timeplan mellem de store byer, bør busdriften forbedres for pendlerne. Det siger Dansk Industris (DI) direktør, Lars B. Goldschmidt, i en kommentar til regeringens trafikplan.

- På mange strækninger vil busser for pendlere i og mellem regionerne være en hurtig, rentabel og effektiv måde at få løst problemerne på, siger han.

Planen fjerner ikke 250.000 daglige spildtimer i køer på vejene. Derfor bør regeringen investere mere i vejene, som erhvervstrafikken er dybt afhængig af, mener han.

- Vi trækkes i dag med projekter, der burde være løst for længe siden, og derfor må vi indse, at der bliver behov for yderligere ambitiøse investeringer i vejnettet fremover, hvis trængslen ikke skal stige markant, siger Lars B. Goldschmidt. 

DI afviser højere afgifter og skatter, når Danmark har verdens højeste bilbeskatning.

- Derimod må vi have den samlede bilbeskatning til gennemsyn, så vi tilskynder mere klimavenlige motorteknologier og brændstoffer, siger Lars B. Goldschmidt, som derfor støtter regeringens ønske om elektrificering af jernbanen.

Han advarer mod at øge skatten på godstransport og personbiler f.eks. ved at indføre en kørselsafgift.

- For personbiler vil en lavere registreringsafgift kunne kompensere privatbilismen, men for lastbiler, der ikke betaler registreringsafgift, må kørselsafgiften derfor være lavere, siger DI's direktør.

 

 

/ritzau/


Nyhedsoverblik