DI presser kommuner

DI vil have trimmet kommunernes gebyrer og afgifter på ydelser til erhvervslivet. Det skal styrke virksomhederne i den internationale konkurrence. KL afviser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens kommunerne har problemer med at få budgettet til at hænge sammen, lægger Dansk Industri (DI) nu pres på dem for at droppe en del af indtægterne på gebyrer og afgifter på ydelser til erhvervslivet. Kommunerne bør sætte erhvervslivets omkostninger ned for ikke helt at miste skatteindtægter fra de lokale virksomheder, der selv er trængte på de internationale markeder, lyder argumentet.

Men Kommunernes Landsforening (KL) siger, at lovreglerne forbyder kommunerne at imødekomme virksomhederne.

- Vi er ude med budskabet om, at nu gælder det om for kommunerne at trimme erhvervsvilkårene bedst muligt. Alle ved, at vi står i en ny situation. Der er faldende ordrer, problemer med eksporten og rigtigt mange virksomheder har det svært. Vi forventer, at kommunerne også gør en indsats og skaber bedst mulige rammevilkår for virksomhederne, siger underdirektør i DI, Hanne Schou.

Under indtryk af den økonomiske krise har de 18 regionsforeninger under DI ændret deres årlige generalforsamlinger rundt omkring i landet til såkaldte erhvervstræf med deltagelse af borgmestre og andre lokalpolitikere. Dagsordenen lyder: Krisestrategi, vækstmuligheder og lokale erhvervsvilkår.

- Danske virksomheder konkurrerer på marginaler, når de er ude og hente ordrer internationalt. Så det, en kommune gør med skatter og afgifter, kan være forskellen på, om en virksomhed klarer sig godt eller skidt, siger Hanne Schou. 

På alle møder lyder kravet fra virksomhederne, at kommunerne nedsætter afgifter blandt andet på vandafledning og reducerer gebyrer for renovation, miljø- og byggesagsbehandling. Den såkaldte dækningsafgift på erhvervsbygningers værdi, som 45 af de i alt 98 kommuner opkræver, ønsker DI helt droppet. Dækningsafgiften alene ventes i år at indbringe de 45 kommuner over 2,9 milliarder kroner.

- Mange kommuner opkræver mere i gebyrer, end det koster dem at behandle sagerne. Og vi forstår ikke, at spildevandsafgifterne er steget, for man skulle jo tro, at kommunesammenlægningerne skulle have givet en stordriftsfordele. Vi ser gerne, at kommunerne skærer til og ikke opkræver én krone mere end nødvendigt, siger Hanne Schou.

Siden 2006 er vandafledningsafgiften på spildevand steget med´30 procent.

I KL afviser udvalgsformanden for Teknik og Miljø, Jens Stenbæk (V), at kommunerne skulle opkræve mere for skrald, spildevand eller sagsbehandling, end det koster at administrere. Og kommunerne har heller ikke lovhjemmel til at sætte gebyrer og afgifter lavere, end det koster at administrere, siger han.

- Kommunernes Revision kontrollerer, at vi overholder lovreglerne. Hvis DI mener, at kommunerne tager for meget, så må de fremlægge dokumentation, siger Jens Stenbæk, der også er viceborgmester i Holbæk.


Nyhedsoverblik