DGI: Flere nydanskere skal dyrke idræt

Det kniber med at få nydanskere integreret i det danske foreningsliv. En undersøgelse blandt medlemsforeningerne under DGI viser, at andelen af danskere med anden etnisk baggrund end dansk i idrætsforeningerne er klart under andelen af nydanskere i samfundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Det skal være et mål for DGI, at vores medlemsforeninger afspejler samfundets etniske sammensætning så godt som muligt, og det er ikke tilfældet lige nu. Det vil vi rette op på, fordi vi tror på, at idrætsforeningerne med deres demokratiske opbygning og vægt på fællesskab har noget at byde på i forhold til få alle borgere integreret i samfundet, siger formanden for DGI, Søren Møller i en pressemeddelelse.

Den interne rundspørge til medlemsforeningerne viser, at kun omkring 3,6 procent af medlemmerne i idrætsforeningerne er nydanskere, mens Danmarks Statistik anslår, at andelen af nydanskere i samfundet som sådan er på omkring 10 procent. Ikke overraskende er andelene af trænere og ledere i idrætsforeningerne også meget lave.

- Foreningstanken er ikke et særligt dansk kendetegn, men det er ikke desto mindre et meget vigtigt og centralt instrument for samfundsudviklingen. Derfor er det også vigtigt, at vi får flere nydanskere ind i idrætsforeningerne - for det er en god måde at få forståelse af Danmark og skabe et netværk, som hjælper dem til at indgå i samfundet. Foreningslivet er en god skole - også for danskere med anden etnisk baggrund; det vil vi gerne have unge og deres forældre til at forstå," siger Søren Møller.

Ambitiøse mål
DGI sætter nu ambitiøse mål. I 2015 skal andelen af medlemmer i idrætsforeningerne afspejle sammensætningen i samfundet, og allerede året efter skal det samme gælde for såvel andelen af trænere og ledere i foreningslivet som blandt de ansatte i DGI.

 


Nyhedsoverblik