DF vil sænke prisen over Storebælt

Foto: TV ØST

DF vil gøre det billigere for bilisterne at komme over Storebælt. De høje brændstofpriser og den fremskredne tilbagebetaling af Storebæltsbroen bør komme pendlerne til gavn, mener partiet.

Prisen på benzin og diesel er nu så høj, at Dansk Folkeparti er parat med en hjælpende hånd til de bilister, som skal over Storebæltsbroen. Det siger partiets trafikordfører, Kim Christiansen, til politiken.dk.

Han foreslår derfor, at prisen sænkes fra 205 kroner til 175 eller 150 kroner.

- Nu har jeg ikke lige regnet på det, men det er jo en kendt sag, at vi er langt foran planen, når det gælder tilbagebetaling af Storebæltsbroen. Og for os er det ikke livet om at gøre, at broen bliver betalt hurtigst muligt, så derfor kunne man jo godt sænke prisen, siger Kim Christensen til politiken.dk.

Han vil hovedsageligt hjælpe pendlerne, som p.t. er voldsomt hårdt ramt, fordi priserne på benzin og diesel er tordnet i vejret i den seneste tid. Det betyder voldsomme ekstra udgifter i en almindelig husholdning, og derfor vil Kim Christiansen nu altså kompensere gennem en lavere broafgift, skriver politiken.dk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App