Det vi har sammen

DF vil høre ministeren om lastbilssag

Foto: TV ØST

På baggrund af afsløringerne i TV2 Østs dokumentarprogram Missionen i aftes, kalder DF nu justitsministeren i samråd om lastbilchaufførernes brud på køre-hviletidsbestemmelser.

Ifølge flere chauffører som TV2 Øst mødte i programmet Missionen i aftes er det nødvendigt at snyde med køre-hviletidsbestemmelserne for at få tilværelsen som chauffør til at hænge sammen. Derfor snyder chaufførerne med de såkaldte førerkort, så de små chips ikke afslører, hvor meget chaufføreren egentlig kører i træk.

Optagelserne har nu fået Dansk Folkepartis trafikordfører Kim Christiansen til at kalde justitsminister Brian Mikkelsen i samråd, og kræve svar netop vedrørende lastbilchaufføreres brud på køre-hviletidsbestemmelser.

Ifølge Kim Christiansen er det nemlig helt utilgiveligt, at chaufførerne bryder reglerne, og at de kan slippe af sted med det.

- For det første er det konkurrenceforvridende overfor de chauffører, som overholder reglerne. Og for det andet kan vi ikke have trætte chauffører kørende i lastbiler, der vejer op mod 48 ton. Det er jo et dødbringende våben med de forkerte bag rattet, siger trafikordføreren.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App