DF vil have klippekort til kamphunde

Foto: TV ØST

DF foreslår en slags klippekortordning, hvor kamphunden aflives tredje gang, den bliver taget uden mundkurv på.

Knapt er den stærkt omdiskuterede hundelov trådt i kraft, før Dansk Folkeparti vil have den skærpet.

 

Kamphunde, ikke bærer mundkurv, skal aflives, siger retsordfører Peter Skaarup til JydskeVestkysten.

Siden 1. juli har ejerne til omkring 20.000 hunde risikeret at få en bøde, hvis deres kamphund ikke har mundkurv på udendørs. Men allerede nu viser erfaringerne, at det ikke er tilstrækkeligt, mener Dansk Folkeparti.

- Det, vi hører fra politiet og folk på gaden, er, at de her hundeejere er fuldstændig ligeglade med bøderne. De bruger hundene som potensforlængere og nægter at give dem mundkurv på.

Den eneste mulighed vi så har for at ramme dem og sikre, at andre mennesker og dyr kan være i fred, må jo så være at aflive dyrene, siger Peter Skaarup. Han foreslår en slags klippekortordning, hvor hunden aflives tredje gang, den bliver taget uden mundkurv på.

Fint med os, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, der dog generelt er imod den nye hundelov, og at kamphundene skal have mundkurv på.

/ritzau/

 

 

 

 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App