DF-politiker smides ud, hvis han dømmes

DF-byrådsmedlem i Sorø er tiltalt for grov vold efter klammeri med en nabo. Dømmes han, smider DF ham ud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sorø-byrådspolitikeren John Thostrups medlemskab af Dansk Folkeparti hænger i en meget tynd tråd.

John Thostrup, der er partiets spidskandidat i den sjællandske kommune, er sigtet for grov vold efter et heftigt klammeri med en nabo om en parkeringsplads. I forbindelse med klammeriet fik naboen et snitsår på hånden fra John Thostrups køkkenkniv.

Af anklageskriftet i sagen fremgår det, at naboen er tiltalt efter den milde voldsparagraf i straffeloven, mens
DF-politikeren er sigtet efter den grove voldsparagraf, der kan give op til seks års fængsel.

Og bliver John Thostrup dømt, behøver han heller ikke længere betale kontingent til Dansk Folkeparti, forklarer partiets pressechef, Søren Søndergaard.

- Vi tror som udgangspunkt på, at han har forsvaret sig i sit eget hjem. Men vi tager det særdeles alvorligt, især at der ligger anklage efter den strenge voldsparagraf, forklarer han og tilføjer:

- Hvis, og jeg understreger - hvis - han bliver dømt, så bliver han ekskluderet med det samme, og så vil det være op til Valgbarhedsnævnet, om han kan blive siddende i byrådet for sig selv eller i et andet parti.


Nyhedsoverblik