Det vi har sammen

Det vrimler med skovsvin (Video)

Foto: TV ØST

De danske skove er fyldt med skovsvin, der efterlader sig bunker af madpapir, tomme flaske og cigaretskodder

Det flyder med affald i de danske skove. De besøgende kan ikke finde ud af at rydde op efter sig, og andre dumper direkte deres skidt og møg i naturen i stedet for på lossepladsen.

Et af problemerne ved at smide sit affald i skoven, i stedet for at bruge en skraldespand eller tage det med hjem, er at en enkelt smidt kakaomælk hurtigt bliver til en stor bunke skidt og møg, hvis den får lov til at ligge. Det forklarer Skovfoged Anders Grube fra Sorø.

Se hele indslaget fra TV2 ØST herunder:
[video:video_mangler:091008_skovsvin.flv]

- Vi ser ofte, at der bliver smidt endnu mere affald, hvis først der ligger noget, derfor er vi meget opmærksomme på at fjerne affaldet, siger han.

Nu vil foreningen Hold Danmark Rent sætte en stopper for skovsvineriet med en kampagne, der skal skabe større bevidsthed om problemet. Kampagnen starter i skolernes efterårsferie i næste uge med blandt andet en fotokonkurrence.

Kampagnen skal få flere til at rydde op efter sig i skovene, og det kan godt betale sig. Det tager naturen cirka et år at nedbryde en avis, op til 1000 år med en plastikpose og helt op til 4000 år at nedbryde en flaske.

 Men affaldet er også tung kost for dyrene, der kan komme galt af sted, hvis de for eksempel spiser velduftende slikpapir eller skærer sig på glasskår.
 
- Jeg synes det er utilgiveligt, fordi der findes så gode muligheder for at komme af med det. Der er skraldespande opstillet og der findes masser af genbrugsstationer der har glimrende service, siger Anders Grube.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App