Det vi har sammen

Det sker i weekenden

Foto: TV ØST

Weekenden byder ikke kun på høj sol og lune temperaturer. Du kan kombinere det gode vejr med havevandring, musikfestival og meget andet i hele regionen.

LØRDAG

Ringsteds nye Skatepark bliver åbnet
Ringsted har fået ny skatepark, og den skal indvies. Det foregår med masser af skate, graffiti, parkour og streetstylefodbold.

Tidspunkt: Programmet begynder klokken 10, mens selve indvielsen er klokken 13. 

Adresse: Adgang fra Anlægsvej i Ringsted


Musikalsk sommerfest
Hit-Club står bag 10 timers musikfestival i Skælskør, hvor 9 bands spiller op til dans. Du kan blandt andet opleve Mr. T and The Poor Boys, Crosswind og Blue Cover.

Billetter koster 130 kroner.

Tidspunkt: Pladsen åbner klokken 14 og første band går på 14.20

Adresse: Næstvedvej 47, Skælskør

 

Løb for en god sag
Hvis du vil være aktiv, er der Klovneløbet i Høng. Løbet er 2,85 kilometer, så hele familien kan være med.

Det koster 60 kroner at løbe med, og pengene går til hospitalsklovne på landets børneafdelinger.

Tidspunkt: Løbet er klokken 10

Adresse: Finderupvej 18, 4270 Høng

 

Danmarks største veteranbilshow
1000 klassiske biler, levende musik og stort show er noget af det, du kan opleve til veteranbil-udstilling på Gavnø Slot.

Billetter koster 115 for voksne og 55 for børn (til og med 12 år).

Tidspunkt: Det begynder klokken 10, og præmieoverrækkelsen er klokken 16.30

Adresse: Gavnø 2, 4700 Næstved

 

Fernisering i Vandtårnet

Kunstnergruppen MED MERE holder fernisering af deres kunst, der bliver udstillet de næste tre måneder.

Tidspunkt: Ferniseringen begynder klokken 11

Adresse: Vandtårnet, Hollands Gård 20, 4800 Nykøbing Falster

 

SØNDAG

Orø-dagen

Orø-dagen skal give alle en mulighed for at få en bid ø-liv. Der vil være musik, kunst, loppemarkeder, sportsaktiviteter, lækker mad og arrangementer for børn.

Få det fulde overblik på www.oroe.dk

 

Årligt motorcykelløb i Korsør

Korsørløbet afholdes for 15. gang, og alle er inviteret til at komme og kigge på de mange klassiske- og veteranmotorcykler.

Tidspunkt: Løbet sættes i gang klokken 10

Adresse: Løbet starter og slutter ved fæstningen, Korsør

 

Kom med på havevandring

Museumsforeningen Lolland-Falster holder café- og havedag. Der er havevandring, du kan høre om Frilandsmuseets mange specialplanter og der bliver serveret kaffe og kage i Skovpavillonen.

Tidspunkt: Caféen har åbent fra klokken 11-15, havevandringen er fra 13-14.

Adresse: Frilandsmuseet, Meinckesvej 5, 4930 Maribo

 

LØRDAG OG SØNDAG

Andelslandsby tager dig tilbage til 1900-tallet

Oplev livet og hverdagen i begyndelsen af 1900-tallet. Besøg Andelslandsbyen Nyvang og prøv en tur i en gammel kran fra 1929, oplev smeden, se mejerister lave smør og meget meget mere.

Tidspunkt: Klokken 10-16

Adresse: Andelslandsbyen Nyvang, Oldvejen 25, Holbæk

 

Revyforestilling med grinegaranti

Teatergruppen Talent-1 spiller deres sommerrevy ”Sommer Halløj”. Det er Tina Nedergaard og Morten Aagaard, der står bag.

Tidspunkt: Lørdag d. 6. juni - kl 20.00, søndag d. 7. juni - kl 16.00, fredag d. 12. juni - kl 20.00, lørdag d. 13. juni - kl 20.00, søndag d. 14. juni - kl 16.00

Adresse: Teatersalen, Indre Vordingborgvej 6A, 4700 Næstved

Tip os Har du et godt tip?