Det vi har sammen

Det kører for Storebæltsbroen

Foto: TV ØST

Sund og Bælt melder om højere trafikindtægter og lavere udgifter. Særligt lastbilstrafikken har positiv effekt på regnskaberne.

Det går rigtig godt for den 14 år gamle bro over Storebælt. Af den grund opjusterer selskabet Sund og Bælt årets resultat med ca. 100 mio. kr. Især lastbilstrafikken tilskrives fremgangen.

- På trods af, at trafikken over Storebælt stadig er påvirket af den lave vækst i samfundet, ser den positive udvikling for lastbilstrafikken ud til at fortsætte i resten af 2011 og dermed forøge vores trafikindtægter for året, siger Sund og Bælts administrerende direktør Leo Larsen til P4 Sjælland.

Indtægter fra vejtrafikken på Storebælt steg i årets tredje kvartal med 3,4 pct. i forhold til samme periode i 2010. Lastbilstrafikken steg med 6,3 pct., mens personbilstrafikken steg med 0,7 pct.

 

Tip os Har du et godt tip?