Det frivillige idrætsarbejde i topform

Flere hundrede frivillige knokler på fodboldstævne i Kalundborg. Det frivillige idrætsarbejde er i topform.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det frivillige idrætsarbejde her i regionen er tilsyneladende i topform. Her i Pinsen har hele 450 frivillige knoklet i døgndrift i Kalundborg. De har smurt sandwich, holdt nattevagt, renset toiletter - gjort alt hvad, der skal til, når tusindvis af unge gerne vil spille fodbold mod hinanden.

Det er nemlig Lions Cup 2013, det hele handler om. Et fodboldstævne, som slet ikke ville leve uden de mange frivillige, som arbejder ganske gratis.

-       Jeg synes, det er arbejdet værd, for du hører fra trænere og spillere, at de har haft en fed oplevelse og så er det sådan set helt okay at bruge nogle timer hernede, fortæller Katja Pedersen, der pakker madpakker til de godt 2.500 børn og unge, der deltager i stævnet.

Fodboldstævnet slår i år deltagerrekord og derfor er det nødvendigt med flere hundrede frivillige, som vil arbejde.

-       Uden de frivillige ville der ikke være noget Lions Cup, det ville der ikke, siger Mie Nielsen, der er en af medarrangørerne.

De frivillige kræfters arbejdsopgaver spænder vidt. Der skal både pakkes madpakker, serveres mad, holdes nattevagt og ryddes op. Men de frivillige er klar på lidt af hvert, fortæller arrangørerne.

-       De fleste vil gerne, der  er selvfølgelig altid nogle, der ikke har lyst, men 95 procent af dem, vi ringer til, de siger ja med det samme, siger Gitte Nordbo Keller, der er stævneleder.

Det er 31. år i træk fodboldstævnet løber af stablen i Kalundborg.


Nyhedsoverblik