Det vi har sammen

Det bliver sommer i weekenden

Foto: TV ØST

Weekenden byder på flot vejr og sommer-temperaturer.

Emil Nielsen har nok at se til

- Der er travlt i dag, ja. Det er blevet godt vejr, siger ejeren af Emils Chokolade i Sorø.

Og det er der en helt enkel grund til.

- Solen skinner og så er det tid til is, siger Emma Jensen fra Stenlille, med en stor softice i hånden. Og hun bakkes op af Heidi Kjeldsen, som er i byen på campingweekend.

- Sol er lig med is, siger hun.

Over det meste af regionen har vejret været flot i dag. Og det kan mærkes - både i isbutikken i storgade. Og i den rullende af slagsen.

- Jeg har meget travlt i dag. Solen skinner og himlen er blå, siger Dennis Thuesen, som sælger Hjem-IS.

Og ispusherne kan ligeså godt vænne sig til sved på panden. For weekenden byder på endnu mere varme og solskin. Faktisk begynder temperaturen at pege sådan rigtig på sommer. Søndag rammer vi 22 grader flere steder. Og varmest bliver det i den vestlige del af sjælland. Det glæder de sig til.

- Så går folk tur og så kommer de ind og køber is. Børnene begynder at plage lidt mere, og så kommer de voksne med ned og køber is, siger Emil Nielsen.

- Så kan vi tjene nogle penge, siger Dennis Thuesen fra Hjem-IS.

03:50 Luk video

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App