Vi skal under for at komme over

Foto: TV ØST

Forligspartierne bag den faste forbindelse til Tyskland peger på en tunnel under Femern Bælt.

Det bliver efter alt sandsynlighed en tunnel - og ikke en bro, som kommer til at forbinde Danmark og Tyskland under Femern Bælt.

Forligspartierne bag den faste forbindelse over bæltet - som er alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten - besluttede således tirsdag ifølge Ritzau, at en sænketunnel er den foretrukne tekniske løsning i de videre miljø- eller såkaldte VVM-undersøgelser.

Den endelige beslutning om hele projektet - og herunder om det skal være en tunnel eller en bro - sker dog først, når Folketinget engang vedtager anlægsloven for den faste forbindelse over Femern Bælt.

Forligspartierne hældte ellers i første omgang mest til en skråstagsbro, fordi den var billigere end en bro.

Men efter at de to projekter endte med at være lige dyre - med 38,5 milliarder kroner for en bro og 37,9 milliarder kroner for en tunnel - har det været afgørende for politikerne, at sænketunnelen vil skabe flest danske arbejdspladser.

Skal der bygges en bro, skal stålet nemlig hovedsageligt hentes fra Kina. Hvorimod betonfundamentet til en 17,6 kilometer lang sænketunnel - med to vejspor og to togspor - skal støbes i nærheden af byggeprojektet.

 

[cke_placeholder_file:{"type":"video","id":"105140","title":"","caption":"%C2%A0","alignment":"full"}]

 

Se meget mere om Femernforbindelsen her

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App