Virker sirenerne i dag?

I dag klokken 12 afspilles de årlige varslingssirener i hele landet. For to år siden gik signalet ned. Sker det samme mon i år?

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De lyder uhyggelige – men der er ikke noget at være bange for, når luft-sirenerne afspilles i dag klokken 12.

Der afspilles tre signaler – nemlig klokken 12.00, 12.04 og 12.08.

De første to signaler er varslingssignalet, der betyder fare – gå inden døre og se på TV2 eller Danmarks Radio.

Varslingssignalet består af en lyd, som stiger hurtigt og derefter falder langsomt. Signalet lyder fire gange, og signalet varer i alt 45 sekunder.

Det sidste signal er et afvarslingssignal, som betyder, at faren er drevet over. Afvarslingssignalet består af én lang ensartet tone, som varer 45 sekunder.

Alle byer med mere end 1.000 indbyggere har en luftsirene – og de er designet til at kunne høres over meget store afstande, og helst også indendørs.

Man skal ikke ringe til politiet, 1-1-2 eller 1-1-4, når man hører signalet – men skal i alle andre situationer end ved den årlige varsling se DR eller TV2 - eller tænde for sin radio.

Sirenerne testes årligt den første onsdag i maj, og som altid er det godt at kontrollere vigtig teknik. I 2010 endte testen nemlig ikke korrekt, da gik den pc, der styrer signalerne over hele landet gik ned, og det sidste signal – afvarslingssignalet - derfor ikke blev afspillet.


Nyhedsoverblik