Der skal mere liv i Rødvig

Erhvervsforening er blevet til borgerforening, og indbyggerne er kaldt til møde for at skabe mere liv i Rødvig på Stevns

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mere liv på havnen, hjælp til markedsdag, der skal gøres noget ved den grimme og forfaldne stationsbygning - og måske skal en å gå gennem byen.

Planerne for at skabe mere liv i Rødvig på Stevns er mange - hænder og hoveder til at gøre det mangler.

- I erhvervsforeningen var vi jo kun erhvervsdrivende, der sad med. Så er folk drysset fra, så der til sidst kun var få tilbage.

- Ja, dem som står lige her og så et par få mere.

Sådan lyder det fra Carsten Joost og Freddie Larsen, der er flyttet med fra erhvervsforeningen, som i april blev omdannet til borgerforening.

-Ideerne er der mange af, men hænderne kniber det med, siger Freddie Larsen, der var formand for den gamle forening - og nu for borgerforeningen.

Masser af mennesker

Grundtanken er at alle nu kan være med i foreningen. For Rødvig er faktisk befolkningsmæssigt blevet større, og i kommunens befolkningsprognose ser byen faktisk ud til at vokse endnu mere.

- For eksempel til markedsdagen i juli er der jo sort af mennesker. Der kunne vi virkelig bruge flere hænder. Og så vil vi gerne lave flere aktiviteter på havnen for både turister og fastboende. Som små boder eller et julemandsoptog, siger Freddie Larsen.

Derfor er der tirsdag aften indkaldt til borgermøde, hvor folk kan høre om planerne. Og de penge, som foreningen allerede har lovning på.

- Vi vil jo gerne have, at der sker noget mere. Det er det, vi håber på. At folk kommer op af stolen, og måske kommer og hjælper os, siger Carsten Joost.


Nyhedsoverblik