Det vi har sammen

Fugle bukker under i vinterkulden (Video)

Foto: TV ØST

I vinterkulden fristes mange til at fodre de sultne fugle, men det skal man lade være med, siger både Dyrenes Beskyttelse og kommunale parkfolk

Vinterkulden betyder at mange ænder, blishøns og måger blot har små hjørner af ferskvandssøerne frie for is, og fra tid til anden kommer der mennesker forbi i parkerne med lidt godt til de frysende dyr.

Men de kommunalt ansatte deltager ikke i fodringen:

- Vi kører ikke ud og lægger foder ud til fuglene. Vi mener ikke det er den rigtige løsning, for hvis vi går i gang med at fodre, skal vi fodre til langt hen på foråret, siger Lasse Møberg Fjeldsted, der er Skov-og Landskabsingeniør i Slagelse Kommune.

[video:video_mangler:100204_fugle_bukker_under.flv]

Dyrenes Beskyttelse bakker op om beslutningen om at lade naturen gå sin gang, som det bl.a. sker i Korsørs Birkemoseanlæg: 

-Der er alt for mange ænder her, og vi har faktisk valget mellem pest eller kolera, - siger Marius Schmidt, kredsformand i Dyrenes Beskyttelse, Korsør.

Den unaturligt store mængde hanner i bestanden, betyder at der er kamp om hunnerne, om sommeren:

-Der er otte til ti andrikker for hver hun-and,  og hannerne kæmper så hårdt om hunnerne, at det ender med at de drukner dem, - siger Marius Schmidt

Vinteren får lov at råde, - men sådan må det være, siger Lasse Møberg Fjeldsted fra Slagelse Kommune:

-Vi er ikke hjerteløse, men vi syntes bare ikke der er grund til at opretholde en unaturligt stor bestand.

Slagelse Kommune er dog klar til at rykke ud, hvis der er dyr der lider:

-Hvis vi får borgerhenvendelser, om fugle der er svækkede i særlig grad, så tager vi selvfølgelig ud og foretager den nødvendige aflivning, så dyrene ikke skal lide overlast. Indtil da, vil vi gerne have en mulighed for at fuglene selv trækker væk, ud hvor de kan finde naturlig føde.

I Dyrenes Beskyttelses sekretariat i København, siger biolog Michael Carlsen:

- Generelt betyder den strenge vinter ikke krise for de vilde svømmefugle i Danmark. Der er stadig åbent vand mange steder, og det betyder at de stærkeste blandt svaner og ænder, klarer sig. Lokalt kan det være en god ide at gå i gang med at fodre, men det vil ikke have den store betydning – i det store billede.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App