Det vi har sammen

Den tredje fregat bliver alligevel bygget

Foto: TV ØST

Den tredje fregat bliver bygget på Lindøværftet, og dermed er beskæftigelsen sikret på værftet frem til 2012. Det slår forsvarsminister Søren Gade (V) fast.

Forsvarskommandoen har ikke planer om at annullere bygning af den tredje fregat og løbe fra aftalen, skriver Søren Gade ifølge ritzau i et brev til forligskredsen bag forsvarsforliget.

Ifølge forsvaret er der stadig et operativt behov for en tredje fregat - som efter aftalen skal placeres på Flådestation Korsør - og derudover vil det ikke være økonomisk rentabelt at annullere orden.

Brevet kommer, efter at der de seneste dage har været rygter i pressen om, at forsvaret ville løbe fra en aftale om, at Lindøværftet skulle bygge den sidste af tre fregatter.

Forsvarsordfører for Socialdemokratiet John Dyrby Paulsen fra Korsør kalder det glædeligt, at forsvarsministeren melder klart ud:

- Det er glædeligt både for beskæftigelsen på Lindø og for den fremtidige operative maritime kapacitet, at forsvaret nu så klart og tydeligt tilkendegiver, at rygterne om, at bygningen af den tredje fregat annulleres, netop kun er rygter og ikke har hold i virkeligheden, siger han.

De to første fregatter er bygget færdige.

 

Tip os Har du et godt tip?