I de senere år er det blevet almindeligt med betegnelser som "Udkantsdanmark" og "Den rådne banan" om landets tyndt befolkede områder. Men det ændrer sig nu. Ifølge en optælling fra mediedatabasen Infomedia fra syv landsdækkende medier optræder de nævnte betegnelser halvt så hyppigt i 2012 som i 2010.
Det skriver Kristeligt Dagblad.
Irriterede over udtryk
- Disse udtryk har grundigt irriteret en stor del af befolkningen i landområderne, siger professor Gunnar Lind Haase Svendsen fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Han står bag undersøgelsen, som offentliggøres i næste uge i en antologi om livsvilkår og udviklingsmuligheder på landet.
At italesættelsen af landområderne er blevet mere neutral, skyldes ifølge professoren, at meningsdannere og andre er begyndt at forsvare landområderne.
- For eksempel har borgmesteren i Thisted, Lene Kjelgaard, udtalt: 'Vi vil ikke være en del af den rådne banan, mens Østjylland er den fede pølse.' Andre tager afstand fra den rådne banan ved at omdøbe den til 'Den grønne agurk'," siger Gunnar Lind Haase Svendsen, der har undersøgt mediernes omtale af 16 af landets yderkommuner og danskernes syn på de samme kommuner.
Udkantsområderne klarer sig godt
Det viser sig, at den negative jargon ikke står mål med den faktiske udvikling i yderkommunerne.
- Billedet er ikke helt forfejlet, men det er overdrevent negativt, konkluderer professoren, der selv bor i Tønder i den såkaldt rådne banan, der forstås som det område, der går fra Nordjylland langs den jyske vestkyst til Sønderjylland og over det Sydfynske øhav til Lolland Falster og Bornholm.
Det var efter sigende en forsker fra Syddansk Universitet, der fandt på betegnelsen, inspireret af udtrykket "den gyldne banan", som betegner en samling europæiske vækstbyer. I 2010 var Udkantsdanmark det næstmest benyttede nye danske ord i de landsdækkende dagblade, hvor det optrådte mere end 1000 gange. Ifølge professor Gunnar Lind Haase Svendsen har disse betegnelser været med til at give landdistrikterne et dårligere ry, end de fortjener.
Vil behandles ordentligt
- Det handler om anseelse og respekt, og beboerne i disse tyndt befolkede områder er trætte af at blive omtalt på en nedladende måde. Det svarer til, at man begynder at kalde storbyerne for 'rådne tomater', fordi der findes en stor koncentration af folk på overførselsindkomst disse steder.
Han tilføjer, at mennesker ofte opfatter verden i modsætningspar for at forenkle og gøre den mindre kompleks.
- Men det er problematisk, for sådanne udtryk kan have en selvforstærkende effekt. Det gør med andre ord en forskel, om man benævner det vestlige Jylland 'den rådne banan' eller Danmarks 'rygsøjle'. En konsekvens er, at det bliver forbundet med lavstatus at bo på landet og at potentielle tilflyttere ikke får det rigtige billede af livet på landet.
Glad minister
Ifølge ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), er det glædeligt, at udtryk som den rådne banan er på vej væk.
- Det betyder alt, at man taler ordentligt om landdistrikterne, for vi kan jo ikke trænge igennem med budskabet om det gode liv i landdistrikterne, hvis det bliver kaldt 'Udkantsdanmark' i medierne. Ingen har jo lyst til at bosætte sig og investere i sådan et sted, siger Carsten Hansen.