Den nye socialminister voksede op i Haslev (Video)

Foto: TV ØST

Sød, flittig men også meget stille. Sådan siger hendes tidligere lærere i Haslev om den nye socialminister Benedikte Kiær.

Hun var klassens søde og flittige pige, men også meget stille. Derfor kom det lidt bag på lærerne i Haslev, da de hørte at den generte elev nu er blevet landets nye socialminister.

[video:video_mangler:100224_minister_fra_haslev_1.flv]

Benedikte Kiær kom til Terslev ved Haslev som syv-årig, da hendes forældre købte en gård. Hendes gamle skoleinspektør på Terslev skole, Jens Jacobsen husker hende således:

- Hun var den søde stilfærdige pige, som ikke kom i konflikt med nogen.

Og fra hendes tidligere dansklærer på Haslev Gymnasium, Marianne Hansen, lyder det:

- Jeg har ikke tænkt på hende som netop den, der ville gå i en politisk retning.

Benedikte Kiærs bror, Peter Kiær, som  i dag driver familiegården i Terslev er ikke i tvivl om søsterens evner.

- Regeringen har fået en minister, som er vant til at håndtere mange bolde i luften på samme tid. Hun er myreflittig og i stand til at sætte sig grundigt ind i stoffet.

 

Siden årene i Haslev er den nu 40-årige Benedikte Kiær stormet frem i det konservative parti med afsæt i en fremtrædende position som næstformand i regionsrådet i Region Hovedstaden.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App