Det vi har sammen

Den første indvandrer i menighedsrådet

Roskilde stift får ved dette menighedsrådsvalg for første gang en indvandrer i et menighedsråd

Når irakisk-fødte Samir Bagi den 18. november sætter ved bordet til det konstituerende møde i Ågerup-Kirkerup-Hvedstrup Menighedsråd, så er det med visheden om, at han er den første indvandrer, der tager plads i et menighedsråd i hele Roskilde Stift.

Det skriver Dagbladet.

Biskop Peter Fischer-Møller er i hvert fald ikke i stand til at nævne andre, der tidligere er blevet valgt ind med en helt anden kulturbaggrund end den danske

- Det er fantastisk herligt. Det er et udtryk for, at Folkekirken fungerer og et herligt tegn på, at integrationen kan virke. Det er jo dejligt, at vi i Folkekirken begynder at se alle dele af det danske samfund repræsenteret, siger biskoppen.

Samir Bagi, som i år 2000 flygtede fra Saddam Husseins styre, ser det kun som naturligt, at han kommer i menighedsrådet.

- Da jeg kom til Ågerup, havde kirken plads til mig. Det var gennem kirken, at jeg fik opbygget mit netværk. At tage plads i menighedsrådet er vel bare min måde at sige tak på, siger han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App