Det vi har sammen

Den danske højskole inspirerer kineserne

Foto: TV ØST

Kinesiske studerende valfarter til Gerlev Idrætshøjskole, for den danske højskoletanke er ved at vinde indpas i Kina.

Verdens folkerigeste land kan være et enormt uudnyttet marked for seniorhøjskoler, skriver Kristeligt Dagblad.

I juni var Finn Berggren, forstander på Gerlev Idrætshøjskole, i Kina. I byen Wuhan med mere end otte millioner indbyggere talte han på universitetet om den danske højskoletradition.

Det gjorde han på baggrund af et stadigt stærkere samarbejde mellem højskolen og flere kinesiske universiteter, og de seneste to år har Gerlev haft 75 kinesiske elever indskrevet. Tilmed har højskolen haft besøg fra den centrale kinesiske sportsadministration og af Den Kinesiske Olympiske Komité umiddelbart efter De Olympiske Lege i Beijing i 2008.

- Når jeg under mine foredrag i Kina fortæller om et adelsmærke fra den danske højskoleverden - at vi ikke har eksamener - bliver de studerende dybt forbløffede. Det tiltaler dem, at man fordyber sig, fordi man har lyst til det, for hele strukturen i de kinesiske uddannelser er bygget op på et hav af eksamener, hvor de studerende går mere op i at bestå eksamen end i selve læringsprocessen, fortæller Finn Berggren.

De officielle kinesiske besøg på højskolen - som er placeret lidt syd for Slagelse - siden De Olympiske Lege indikerer dog en lille sprække i det benhårde kinesiske konkurrencesamfund, mener forstanderen.

- Op til legene var alt gennemprofessionaliseret med fokus på at skabe topatleter, men siden da har kinesiske universiteter vist stor interesse for den danske højskolemodel, hvor idrætten rækker ud over bare det at være god til sin idræt: At idrætten har en social og samfundsmæssig relevans og er en vigtig medspiller i et samfund, hvor man arbejder for mindre overvægt og inaktivitet.

Den kinesiske interesse for højskolemodellen er ikke bare en enlig vestsjællandsk svale, bekræfter professor Stig Thøgersen fra Aarhus Universitet. Han har skrevet doktordisputats om uddannelse i Kinas landdistrikter, og han har oplevet, at kineserne har en drøm om at etablere uddannelser drevet af lyst og uden eksamener. Men:

- Kina er et konkurrencesamfund med meget, meget hård kamp om jobbene, også blandt veluddannede. Derfor tænker man på sin egen konkurrenceevne, så selvom man gerne vil udvikle sig på en højskole, har jeg svært ved at se, at nogen tør satse på det, for uden eksamensbevis får du intet job, siger Stig Thøgersen.

Kineserne anerkender godt nok højskolekvalifikationer som kreativitet og innovation, men hvis en kineser efter et skoleforløb står uden eksamensbevis, batter det ganske enkelt intet.

Den kinesiske fascination af de danske folkehøjskoler er dog ikke spildt, vurderer Stig Thøgersen. For millioner af kinesere på den modne side af 50 år er pensionerede - den officielle pensionsalder er 55 år for kvinder og 60 år for mænd, men mange pensioneres tidligere - og de efterspørger aktiviteter uden for arbejdsmarkedet.

- Kina har en ekstremt lav pensionsalder, som efterlader en meget stor gruppe over 50 år, som enormt gerne vil lære mere og udvikle sig, så inden for den livslange læring kan højskoletanken være en god idé. Jeg ved ikke, om højskolerne rent faktisk kan ekspandere til Kina, men den danske højskolemodel passer i hvert fald godt på den her gruppe kinesere, siger Stig Thøgersen.

/Ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App