Demonstrerer for cykelsti

Foto: TV ØST

Den lille by Nyrup gør nu åbent oprør mod den smalle landevej som snor sig hen til en nærtliggende skole. Man mener de to dræbte for tre uger siden kunne være undgået, hvis der havde været en cykelsti.

Bilerne suser forbi skolen, og der er ingen cykelsti hverken den ene eller anden vej. Mellem byerne Nyrup og Store Merløse må man som cyklist kæmpe om pladsen med person- og lastbiler.

 - Vi mangler en cykelsti og noget opmærksomhed omkring en meget farlig vej, siger Nils Dorph-Petersen fra Styregruppen for en trafiksikker Merløse vej. Cirka 250 mennesker demonstrerede i dag for en cykelsti på den cirka fire kilometer lange strækning, hvor der ligger en skole i midten.   For tre uger siden blev en mor på cykel med hendes 3-årige datter dræbt her på vej hjem fra skolen. Demonstranterne mener en cykelsti kunne forhindre den slags ulykker. Vejen går både ind i Sorø Kommune og Holbæk Kommune. Det er dog kun i Holbæk man umiddelbart har tænkt sig at gøre noget ved det. - I går afsatte vi på et møde 200.000 til området. 100.000 til projektering og 100.000 til udførelsen. Men pengene er givet til området, og så skal det besluttes der, hvor de skal bruges, siger Formand for Teknik og Miljø i Holbæk Kommune, Søren Christensen (Venstre). Det beløb imponerer dog ikke demonstranterne  - Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde. Jeg troede først, at der var en kommafejl. Det koster vist nærmere to millioner for sådan en cykelsti, siger Nils Dorph-Petersen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App