Arkivfoto
For at forhindre skolelukninger i Næstved og på Stevns går forældre og elever nu på barrikaderne.
I Næstved bliver der afholdt borgermøde om en ny skolestruktur.
Klokken 18 vil elever og forældre fra Margretheskolen gå gennem byen i et fakkeloptog for at gøre indtryk på politikerne.
Ifølge formanden for Margretheskolen er kommunens spareforslag katastrofale.
- Vi vil gerne sende et tydeligt signal til vores byrådspolitikere om, at vi ikke er enige i, at der skal spares på skoleområdet, siger Claus Vang Olsen i en pressemeddelelse.
I Hårlev på Stevns vil forældre og elever også gå i et fælles fakkeltog fra Rådhuset i Hårlev til Hotherskolen klokken 19.
Klokken 19.30 vil der være stormmøde.