Demonstration mod bro

Den tyske naturfredningsforening demonstrerer mod en kommende Femern-bro. Broen vil skade havmiljøet, genere fuglene og skabe risiko for at tankskibe kan kollidere med bropillerne, lyder argumenterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere tyske, grønne organisationer går nu til kamp mod en fast forbindelse over Femern Bælt.

Tirsdag er der demonstration mod broen på den tyske ø Femern.

Bag demonstrationen står blandt andre en af Europas største naturfredningsforening, den tyske Naturschutzbund Deutschland og partiet De Grønne.

- Foreløbig er det jo bare noget, nogle politikere vil. Vi ser mange muligheder for at stoppe projektet, siger talsmand Malte Siebert fra den tyske naturfredningsforening ifølge Lolland Falsters Folketidende.

Foreningen vil benytte sig af alle muligheder for at klage over projektet, og vil om nødvendigt gå til EF-domstolen.

Naturfredningsfolkene frygter blandt andet, at de 70 brotårne tværs over Femern Bælt vil begrænse vandudskiftningen så meget, at Østersøen dør.

Desuden frygter de, at mange trækfugle vil ramme ind i broen, da det er sket på Øresundsbroen. Endelig frygter de også, at de 60.000 tankskibe, der årligt sejler gennem farvandet, risikerer at ramme ind i broen.


Nyhedsoverblik