Det vi har sammen

Dement mand svigtet af hjemmeplejen

Foto: TV ØST

En 86-årig mand er gang på gang blevet svigtet af hjemmeplejen i Ringsted Kommune

Grete Kætbaks far er meget dement og afhængig af den maksimale hjemmepleje som han får, men hjælpen har igennem længere tid været mangelfuld.

- Jeg føler, de har svigtet min far fuldstændig. Jeg følger afmagt, og når jeg ringer og klager, så sker der ikke rigtigt noget. Og det er ikke godt nok, siger Grete Kætbak.

Datteren har de sidste par måneder oplevet, at hjemmeplejen ikke bruger den tid, der er sat af til hendes far. Hun har derfor ført dagbog, så hun kan dokumentere de mange episoder, hvor han er blevet svigtet.

Ifølge Grete Kætbak har hjemmeplejen blandt andet glemt at give ham hans alarmkokke på. De har også puttet hans medicin i postkassen, selvom han ikke selv kan åbne den og smidt underbukser med urin og afføring oven på vasketøjskurven, så hele huset stank.

Men Grete Katbæks far er langt fra den eneste, som er blevet svigtet af hjemmeplejen. De seneste dage har TV2 afsløret, hvordan hjemmeplejen i København snyder ældre for den hjælp, de er bevilget.

Ringsted Kommunes borgmester beklager i dag sagen.

- Jeg er selvfølgelig ked af,  at Ringsted bliver nævnt i den sammenhæng. Jeg mener, vi har en meget velfungerende hjemmepleje, men det er klart,  når der kommer sådan nogle ting frem, så er vi nødt til at håndtere dem, og derfor har vi også taget den her sag op med det samme. Vi har nu aftalt et møde med Grete Kætbak i morgen for at komme til buds i sagen, siger Niels Ulrich Hermansen (V).

26:08 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App