Dement mand fundet

Infrarødt, varmesøgende udstyr gjorde, at en 87-årig dement mand blev fundet og nu er i god behold.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi måtte have hjælp fra Søværnets Operative Kommando tirsdag i eftersøgningen af en forsvundet 87-årig mand.

"De sendte en helikopter som søgte i området. Den havde noget thermisk udstyr - altså noget infrarødt varmesøgende udstyr, så det lykkedes at finde ham liggende på en mark ved 21-tiden. Havde vi ikke haft det udstyr, tror vi ikke, at han havde overlevet nattens kulde", fortæller vagtchefen til P4 Sjælland.

"Han var kold og våd, og blev fløjet med helikopter til sygehuset i Nykøbing Falster, hvor han fik noget varme og omsorg, så nu er han i god behold", fortæller Kenneth Pedersen.


Nyhedsoverblik