Dement kvinde fundet stærkt underafkølet

En 72-årig dement kvinde forsvandt tirsdag aften fra sit plejehjem i Fuglebjerg. Hun blev fundet onsdag morgen meget underafkølet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den ældre kvinde var gået fra plejehjemmet tirsdag aften klokken 22 og blev i løbet af natten eftersøgt af politiet med hunde og helikopter.

Politiet opfordrede også beboere i området til at tjekke deres haver. Og det var i et skur i en have ikke længere end 400 meter væk fra plejehjemmet, at den 72-årige blev fundet.

Hun sad sammenkrøbet i skuret og var stærkt underafkølet, da hun var for let klædt på i forhold til nattens kolde temperaturer.

Den 72-årige blev kørt til sygehuset, hvor hun nu får behandling.


Nyhedsoverblik